Man kan ikke vide alt - og det bilder vi os bestemt heller ikke ind, at vi gør. Men et af de emner der optager os meget, er chatbots.
Vi har egentlig også brugt en del tid på at sætte os ind emnet - men må også konstatere at det er en videnskab i sig selv.
Derfor har vi allieret os med et af markedets mest kompetente rådgivere, indenfor netop chatbots, til at komme og skrive et indlæg omkring netop dette emne.
Sebastian Hørberg er til daglig ejer og stifter af firmaet ChatbotR, der til dagligt rådgiver og hjælper med implementering af chatbotløsninger i forskellige virksomheder.
Der er efter vores ydmyge mening, meget få der ved mere om chatbots og korrekt brug af disse, end lige præcis Sebastian.
Derfor er det en stor ære, at vi kan få lov at bringe et gæsteindlæg fra ham, på netop vores blog.
Vi håber I vil nyde det lige så meget som os - god læselyst!
/Michael Kent Christensen
CEO 1st Place
Sig hej til fremtidens medarbejder i 2019, før “den” siger hej til dig.
Fremtiden byder på en ny arbejdsstyrke bestående af AI-medarbejdere, både i kundeservice, salg, men såmænd også i marketing. De nye medarbejdere er chatbots. Der er noget med en chat og noget med en bot, forklaring følger herunder.
At noget fungerer som en bot betyder, at man automatiserer noget, som tidligere blev håndteret manuelt. Automatisering af chats handler om:
- Chatbotten kan genkende og forstå skreven sprog.
- Chatbotten kan matche kunden spørgsmål, med et svar.
En chat er en samtale, der foregår i tekst, eller tale gennem et device. Det kan være din computer, din telefon, ja sågar også en højtaler som f.eks. google assistant.
Chatformatet er endnu en måde, hvor virksomheder, konsulenter, brands, og andre kan nå deres brugere samt målgruppe gennem en interaktiv dialog. Det særlige ved chatformatet er, at det tager udgangspunkt i brugerens spørgsmål først. Dvs. det er ikke brugeren, der skal forstå dit website, app mm. Det er teknologien, der skal forstå brugerens spørgsmål og intention.
Chatformatet er nemt tilgængeligt for mobilbrugere, da det vil ofte føles nemmere at gå til f.eks., Messenger og spørge om noget, end det er at skulle søge på et website eller i en mailboks, fra mobilen.
Hvad kan en chatbot?
Når du bruger en chatbot, vil du ofte opleve, at de ikke kan svare på alt, og nogen kan sågar kun fungere udfra prædefineret spørgsmål/svar - knapper man trykker på. Når man har en chatbot, er det vigtigt, at oplære den, ligesom en normal medarbejder, og gøre den stykvis klogere. Det er blevet relativt hurtigt og nemt, at udvikle en chatbot selv, da der er platforme m.v. som gør det enormt nemt, at komme i gang, og teste hvad der egentligt fungerer bedst, og dermed få en masse data ind, som man kan bruge i sin videre chatbot udvikling samt optimering.
Eksempler på virksomheder som bruger chatbots er blandt andet:
- Nyhedsmedier, der pusher deres nyheder ud til brugeren igennem f.eks. Messenger.
- Virksomheder der yder kunde- og medlemsservice (banker, forsikringer mm.) Der er det muligt at optimere den eksisterende service i form af automatisering.
- eCommerce forretninger, bruger det blandt andet som en shopping assistant, som guider kunderne til de rette produkter. Heruodver bruger de dem også til personaliseret re-tartgeting, automation og meget andet...
- Restauranter, gør bestilling af mad og bord meget nemmere
- Flyselskaber, gør dine billetter tilgængelig en i chat samt sender personaliserede rejseinformationer til Messenger.
- Og mange andre virksomheder bruger det til at optimerer booking af møder, salg rekruttering.
- Vigtigst af alt, chatbot bliver i stigende grad brugt på tværs af alle medarbejder. De bliver vores nye digitale assistenter, som hjælper os med alt det kedelig arbejde.
Slutteligt er det vigtigt at påpege, at chatbots er kunstig intelligens, og at de kun bliver så kloge som vi træner dem til. Det kan sammenlignes med, at oplærer en ny medarbejder, fordi chatbotten gør sig også selv klogere igennem "deep learning", hvor den lærer af eksisterende data, og forbedre sig - ligesom Martin fra marketing afdelingen. Forskellen på en ny medarbejder er bare, at chatbots langt hurtigere og mere kosteffektivt bliver klogere.
Facebook og teknologien er klar, kunderne er klar, er du klar?
Sebastian Hørberg
ChatbotR
SebastianHorberg.com