Der findes uendeligt mange forskellige meninger og teorier omkring det at lave en digital strategi. En søgning på Google på emnet gav ca. 25 mio. resultater Så det er ikke så sært, at du ikke ved hvor du skal begynde, hvis det er første gang du skal lave en komplet digital strategi, der passer til din virksomhed.
Jeg vil i den kommende tid poste syv blogindlæg om emnet, som til sidst samles et White Paper. De seks første emner stammer fra modellen her, som er vores bud på en de overordnede elementer en klog digital strategiproces indeholder. Den tilgang er meget inspireret af vores praktiske arbejde med strategi-udvikling i og for private virksomheder. Det er dermed erfaringer for hvad der virker - fremfor teori jeg vil præsentere. Netop på den baggrund, har jeg også valgt at skrive et afsluttende indlæg omkring forandringsledelse, da jeg belært af erfaring kan konstatere, at du ikke kan implementere en strategi optimalt uden at anvende forandringsledelse.
Som det også fremgår af modellen, så er en digital strategi ikke en du nogensinde bliver færdig med – det er en fortløbende proces, hvor du løbende tilpasser strategien til forandringer i markedet. Intet er statisk – kunderne, konkurrenterne, produkterne og teknologier er i konstant forandring. Processen har to hovedfaser man arbejder med at optimere fortløbende:
- Analyse: Positionering, Kunderejser og Business Case
- Eksekvering: Strategi, Digitalisering og Resultater
Målsætningen med at lave en digital strategi er, set med vores øjne, at skabe et ”digitalt profitcenter”. Forudsætning for at lykkes med det mål, er at du etablerer en dynamisk strategisk proces og bygger en organisation, som gør du kan reagere proaktivt og effektivt på markedets omskiftelighed. På den måde bliver du i stand til at leverer attraktiv ROI på hver kr. du investerer i digital markedsføring. Det emne kigger vi i øvrigt særskilt på i del 3 ”Business case”. Det vil også være et fokuspunkt, som vil blive omtalt løbende i de forskellige indlæg.
Jeg glæder mig til at skive disse indlæg, som jeg håber du vil følge. Har du input eller spørgsmål her indledningsvist, så skriv til mig på cje@1stplace.dk