Content marketing er muligvis det varmeste buzzword indenfor marketing- og kommunikationsbranchen.
Content marketing er betegnelsen for indhold, hvis formål er at engagere potentielle målgrupper til at blive interesseret i givne ydelser.
Hvad er det så lige content marketing kan, som andre marketingskilder ikke kan?
Svaret ligger faktisk hos forbrugerne. Det er nemlig hele kunderejsen der har været i forandring.
Hubspot beskriver kunderejsen i tre dele:
Kilde: Hubspot
Allerede i første stadie af kunderejsen, ser vi content marketing som den primære drivkraft. Det kan være i form af blogindlæg, whitepapers, ebøger mm.
I fasen “consideration stage” vil content marketing ligeledes være essentielt, da man her opererer i f.eks. podcast’, demo videoer, sammenligninger el lign. indhold der pludselig går fra at være beskrivende, som i første stadie “awareness stage” til at blive ekspertviden. Det er netop denne ekspertviden, der skal gøre det ud for den normale “salgstale”, som tidligere har været benyttet til at skaffe kunderne.
Vi har derfor skrevet 3 gode råd, som man ikke kan komme udenom, når man engagerer sig i content marketing.
#1 – Find din persona
For at kunne udarbejde det rigtige indhold, er det vigtigt at kende sin modtager, også kaldet persona. Din persona er en fiktiv karakter, der bygger på hhv. viden og data fra kunder, samt deres behov.
Personaen hjælper med at få segmenteret dit indhold, således at du rammer den rigtige slutbruger.
Hvordan udarbejder man så sine personaer? Her er et par gode spørgsmål, man skal kunne besvare, for at have et overblik over, hvem sin persona kunne være:
Rolle:
- Jobtitel
- Hvordan bliver dit job målt?
- Har du behov for specifikke værktøjer eller viden?
- Hvem rapporterer du til?
Målsætninger:
- Hvordan bliver du en succes i din nuværende rolle?
Udfordringer:
- Hvad er dine største udfordringer
- Hvordan kan du bedst løse disse?
Industri:
- Hvilken industri arbejder du i?
Personlig baggrund:
- Køn
- Alder
- Partner status (single, parforhold, gift, skilt mfl.)
Der er selvfølgelig mange flere spørgsmål man kan stille for at finde frem til sine personaer. Jo flere spørgsmål man stiller, jo mere specifik vil personaen blive. Det er dermed et spørgsmål om præferencer.
#2 – Hvad vil du opnå med dit indhold?
En af hovedreglerne indenfor content marketing er, at man ikke må benytte sit indhold til at “sælge” sine varer. Content marketing skal være informativt, relevant, beskrivende og til gavn for forbrugerne, uden at være sælgende.
Hvis man ikke må sælge, hvorfor så overhovedet bruge sin tid på det? Hvad kan man få ud af det?
Google skrev i 2011 bogen “winning the zero moment of truth” omkring hvordan forbrugerne begyndte at springe led i købsrejsen over. Med stor adgang til sammenligninger, informationer, produktanmeldelser mv. gav internettet forbrugeren magten. Der tales således om de såkaldte “showroomere” (forbrugere der går i butikker for at blive vejledt og inspireret, men som efterfølgende køber varen billigere via nettet.)
Kilde: Google
Netop derfor er content marketing blevet relevant. Man kan nemlig vha. af sit indhold trække kunden i retning af ens ydelser, ved at arbejde ud fra denne overbevisning.
Det er netop derfor det er vigtigt at kende sine slutbrugere, samt vide hvor i deres købsrejse, de vil få brug for lige præcis det relevante indhold.
Dit indhold afhænger dermed af, hvor forbrugeren er i kunderejsen, samt hvem de er.
#3 – Få dit indhold ud til forbrugerne
Når dit nye forrygende indhold er skrevet til de rigtige modtagere, med det rigtige formål, er det vigtigt at det når ud til lige netop disse.
Her er især sociale medier, såsom Facebook, Instagram, LinkedIn osv. stærke værktøjer. Lad os sige at du har lavet et blogindlæg. Så er det vigtigt at du ikke bare poster det på din blog, men også husker at poste indlægget på de forskellige sociale platforme, din virksomhed er repræsenteret på. Det er vigtigt at arbejde på, at få dine følgere til at dele, kommentere og “like”. Hvis det er et større projekt, som f.eks. en e-bog, kan man også prøve at promovere den via de annoncemuligheder de forskellige sociale platforme tilbyder.
Essensen er, at godt indhold i sig selv ikke er nok. En lige så stor del af content marketing er at influere sine forbrugere, så de vil hjælpe med at sprede dine budskaber.