På trods af det ser vi alt for ofte at bureausamarbejdet ikke fungerer optimalt. Det skyldes at bureauerne, i deres egen søgen på vækst, simpelthen har negligeret kunderne på for mange fronter - undtagen selvfølgelig faktureringen.
Vi præsenterer derfor 1st Place – et digitalt bureau med fokus på strategi, digitalisering og resultater. Vi er sat i verden for at gøre op med bureauernes dårlige vaner – kunder der er usikre på hvad de betaler for, dårlig rapportering og manglende forståelse for kundens forretning.
Nøgleord for os er derfor tillid, transparens og synergi. Målet er at skabe et digitalt profitcenter der kan levere attraktiv ROI på hver kr. der investeres i digital markedsføring, og bringe kunden øverst på sejrsskamlen.
Bag 1st Place står Michael Kent Christensen, Mathias Hougaard, Benjamin Ben-Noon og Carsten Jensen. Michael, Mathias og Benjamin kommer alle med omfattende ledelseserfaring fra digitale bureauer og iværksætteri. Carsten kommer med mere end 15 års erfaring med digital forretningsudvikling, marketing og ledelse fra kundesiden hos Kvik Køkkener, JYSK, OK og Solar. Netop det kompetencematch er kundens sikkerhed for 360 graders digital rådgivning i topklasse. Vi har sammen defineret tre kundeorienterede fokusområder: Strategi, Digitalisering og Resultater. Her er vores målsætninger for disse:
Strategi
Vi oplever at den digitale og globale konkurrence fordrer at kunden og det digitale marketingbureau rykker helt tæt sammen i et tillidsfuldt samarbejde. 1st Place er sat i verden for at skabe et bureau hvor kunden skal opleve os som en del af sit team som har hånden på kogepladen i forhold til den strategiske planlægning.
Digitalisering
Det kræver ganske enkelt ekspertise at eksekvere og koordinere de mange digitale marketingindsatser – ikke mindst når vi taler inbound marketing som er et fokusområde for os. På baggrund af en klog digital strategi kan vi opsætte, styre og optimere indsatserne - eller bidrage til det. Det afhænger naturligvis af kundens profil og ønsker.
Resultater
Et helt afgørende element for at realisere et så tillidsfuldt og værdiskabende samarbejde er at vi forpligter os til at levere resultat-rapportering i særklasse. Vi vil lave rapportering der er til at forstå, er nem at tilgå, og som har fokus på de KPI’er som reelt betyder noget på bundlinjen. Målet er at skabe et digitalt profitcenter der kan levere attraktiv ROI på hver kr. der investeres i digital markedsføring.
Vi har formuleret følgende vision for 1st Place som definerer vores passion for at skabe resultater og realisere kundens digitale mål:
Vi går efter førstepladsen hver gang - altid!
Et samarbejde med os vil være præget af disse værdier:
Vi er seriøse!
Det handler om at tjene penge. Kunden skal opleve os som del af sit team - vi har også hånden på kogepladen.
Vi er målrettede!
Vi elsker ambitiøse mål og kloge KPIer som vi kæmper for at realisere sammen med vores kunder.
Vi er dygtige!
Fordi vi er passionerede for det vi laver - og fordi vi vil være de bedste.